.
En medvider
Det, der for mig er det mest interessante ved følgende historie, er, at den Henriette Halgerd, der udtaler sig om noget, man kunne kalde "socialrådgivernes heltemodige kamp mod de lokale, politiske forhold", også var med på det hjemmebesøg af tyve minutters varighed, som senere, sammen med diverse, dels forældede, dels forfalskede, kommunale "dokumenter", af hendes kollega Aase Metzsch blev misbrugt til at ødelægge alt for vores børn.
Jeg har utallige gange tigget og bedt samme Henriette Halgerd om at sige sandheden om de "iagttagelser", Aase Metzsch hævdede at have gjort - og som ikke har en pind med virkeligheden at gøre.
Henriette Halgerd, som kunne have medvirket - med sin "socialrådgiverfaglighed" - til at løse denne sag, har indtil i dag været absolut tavs.
Når du har læst nedenstående klamamse, vil du uden tvivl være enig med mig i følgende konstatering:
-Faglighed mig et vist sted!
ps
Desuden er Jan Skadhauges udtalelser i min opfattelse præget af, at han ad flere omgange har været indblandet i socialsagen mod mine døtre. Første gang hævdede han, lidt svedende, at "alle relevante dokumenter selvfølgelig var blevet sendt til Den sociale Ankestyrelse i forbindelse med den af os anlagte klagesag".
Det var ikke sandt. Det sociale Nævn stiftede på selve mødet den 29. september 1998 for første gang bekendtskab med læge Steen Petersens erklæring af 23. august 1998 og skolepsykolog Lene Meinertz' undersøgelsesresultater fra marts 1998 vedrørende Christina. Og det udelukkende, fordi vi havde taget dem med. Den tilstedeværende psykiater brugte en meget stor del af tiden på, med forfjamsket ansigtsudtryk, at bladre frem og tilbage imellem de tre sider lægeerklæring og den ene side psykologudtalelse, som alle, direkte og indirekte, beskrev den meget positive udvikling, mit liv havde taget siden 1983.
Senere blev samme Jan Skadhauge udnævnt til at sørge for den aktindsigt, min ældste datter havde anmodet om i 2008 - og som bestod af næsten ingenting, fordi det hele var blevet "desværre makuleret ved en fejltagelse".
Han løj tykt og ødelæggende i sagen omkring vores børn - så der er absolut ingen grund til at tro, at han sagde sandheden, da han blev interviewet af Socialrådgiverforeningen.
Men døm selv, hvem der i Høje Tåstrup Kommune var udvalgt til at "beskytte disse samfundets de allersvageste".
Vi vandt godt nok klagesagen - men absolut ikke, fordi kommunen var parat til at give mine døtre en fair chance.
...
Og her er teksten:
Handleplan på kant med loven
Socialrådgiveren nr. 25, 4. december 2002
Ekspert vurderer, at Høje-Taastrup Kommunes interne notat på børneområdet er ulovligt. Borgmester tager afstand fra notatet og lover Socialministeriet, at kommunen overholder loven. Socialrådgiverne er frataget deres beslutningskompetence - og pointerer, at de ikke længere kan betjene borgerne ud fra en "behovsvurdering".
Af Susan Paulsen
Ord er taknemmelige: Udtryk som som "hård budgetstyring", "væsentlige besparelser"og "venteliste" anvendes flittigt i i Høje-Taastrup Kommunes interne notat på forebyggelses- og anbringelsesområdet. I Socialministeriet skaber notatets ordlyd usikkerhed om, hvorvidt Høje Taastrup Kommune har truffet ulovlige beslutninger på børneområdet. Derfor beder ministeriet borgmesteren forklare, hvilke konsekvenser notatet har på kommunens politik på børneområdet.
Borgmester Anders Bak (A) tager i et forklarende brev afstand fra flere punkter i det interne notat.
Socialrådgiveren går tæt på den korrespondance, der har været mellem Socialministeriet og Høje-Taastruup Kommune. Hvad de kommunale politikere og embedsmænd har tænkt, da de arbejdede med det interne notat, kan vi i sagens natur ikke dokumentere. Men vi kan dokumentere, at ord er taknemmelige.
For at undgå, at det kommunale budget i Høje-Taastrup Kommune skal opskrives med 20 mill. kr. i 2003 har centerchef i familie- og sundhedsforvaltningen Jan Skadhauge udarbejdet et notat til byrådsmedlemmerne til brug ved budgetforhandlingerne. Notatet bærer overskriften - "Handleplan for reduktion af budget 2003 på forebyggelses- og anbringelsesområdet" og er dateret den 17. september 2002.
Udtryk som "hård budgetstyring", "væsentlige besparelser"og "venteliste" anvendes flittigt i notatet. Et af punkterne i handleplanen lyder: "Der indføres en hård budgetstyring, som betyder, at børn der ikke opfylder kriteriet for tvangsfjernelse vil komme på venteliste til anbringelse, til et andet barn kan hjemgives, hvis der ikke er plads i budgettet til en yderligere anbringelse".
Og i et andet punkt hedder det: "På anbringelsesområdet vil der blive sat fokus på tillægsydelser til anbringelsen. Disse vil, hvor der ikke er tale om børn, der opfylder betingelser for tvangsfjernelser, blive bragt til ophør."
Formand for kommunens børn- og ungeudvalg Vibeke Winther (A) har ingen betænkeligheder ved, at det er økonomien, som er incitamentet til at gøre tingene anderledes. Til Socialrådgiveren siger hun:
- Det her handler selvfølgelig om at spare penge for at forhindre en yderligere økonomisk tildeling på området. Ud over det, så handler det om at finde på noget, der er bedre. Handleplanen går på to ben, hvor det ene hedder "nedbringelse af udgifter", og det andet hedder "at gøre det bedre".
Rådgivere fratages beslutningskompetence
Generelt lægger handleplanen op til, at man i langt højere grad skal benytte kommunens egne støtteforanstaltninger. Det præciseres for eksempel, at "...aflastning fremover alene kan tilbydes i familiecentrenes weekendkoloni - hvor der vil blive venteliste".
Og ligeledes for at spare penge fratages socialrådgiverne deres beslutningskompetence. Dette er formuleret således i handleplanen:
"Kompetence til at træffe beslutninger om anbringelser og forebyggende foranstaltninger flyttes fra sagsbehandler til chefsocialrådgiver og afdelingschef. Dette vil sikre mulighed for fastsættelse af nye reducerede servicemål og vil ensarte praksis på området samt skabe bedre mulighed for budgetstyring."
Lovens intentioner
Med afsæt i det interne notat og mediernes omtale af det stillede Enhedslistens Line Barfoed i oktober spørgsmål til socialministeren om, hvad hun vil gøre for at sikre, at Høje-Taastrup Kommune overholder loven.
Socialministeren svarer, at ministeriet som led i det ulovbestemte ressorttilsyn har bedt kommunen om nærmere oplysninger for at vurdere, om kommunen har "truffet beslutninger, der kan indebære, at lovgivningen tilsidesættes". Og i socialministerens svar hedder det videre: "Generelt bemærkes, at det er behovet for at modtage særlig støtte i form af en anbringelse uden for hjemmet, der efter loven er afgørende for, om ydelsen skal udløses. Det ligger endog meget langt fra lovens ord og intentionerne bag de gældende børneregler at lade økonomiske hensyn diktere, at et barn ikke kan modtage en sådan støtte, hvis en bestemt økonomisk grænse, f.eks. i form af et maksimalt antal anbringelser uden for hjemmet, er nået for kommunen."
Eventuel misforståelse
Den 5. november sender kommunen et halvanden sider langt brev signeret af borgmester Anders Bak (A) til Socialministeriet, hvori det blandt andet hedder, at kommunen naturligvis overholder lovgivningen.
"Der er imidlertid et markant behov i Høje-Taastrup ligesåvel som i landets øvrige kommuner for at udvikle nye metoder i arbejdet. For trods eksplosiv vækst i udgifterne er der ikke færre børn, der har brug for hjælp."
Og angående det punkt, som har været udsat for mest kritik hedder det i brevet:
"Notatets sætning om at børn kan komme på venteliste til et andet barn hjemgives - skal ses som information til Byrådet om, at dette ville kunne blive en alvorlig konsekvens, hvis en budgetstyring viser, at der ikke er plads til nye udgifter i budgettet.
Byrådet er helt opmærksom på, at kommunen har pligt til at hjælpe truede børn, og at kommunens økonomi ikke begrunder en manglende anbringelse af et barn, der har behov for dette."
Den 26. november modtog byrådet i Høje-Taastrup Kommune en tilbagemelding fra Socialministeriet på borgmesterens forklarende brev. I tilbagemeldingen hedder det "at ministeriet har hæftet sig ved, at borgmesteren har tilkendegivet, at byrådet er helt opmærksom på, at kommunen har pligt til at hjælpe truede børn, og at kommunens økonomi ikke begrunder en manglende anbringelse af et barn, der har behov for dette. Og at borgmesteren mere generelt har udtalt, at kommunen vil overholde lovgivningen."
På ét punkt efterlyser ministeriet dog, at borgmesteren tager mere direkte afstand til det interne notats indhold. Det drejer sig om denne formulering: "På anbringelsesområdet vil der blive sat fokus på tillægsydelser til anbringelsen. Disse vil, hvor der ikke er tale om børn, der opfylder betingelser for tvangsfjernelser, blive bragt til ophør."
For at forebygge en eventuel misforståelse oplyser ministeriet, at "behovet for eventuelle tillægsydelser beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og uafhængigt af, om der måtte være givet samtykke til en anbringelse".
Anbefaling eller advarsel
På baggrund af Socialministeriets kritik af det interne notat spurgte Socialrådgiveren forvaltningschef Jan Skadhauge, hvordan han opfatter Socialministeriets kommentarer.
- Jeg er ikke overrasket. De gør bare kommunen opmærksom på, at loven selvfølgelig skal overholdes, og det ved vi godt.
- Notatet fremstår som forslag på, hvordan kommunen kan agere for at spare nogle penge. Hvorfor anbefaler I politikerne at gøre noget ulovligt?
- Det er ikke vores opfattelse, at der er tale om noget ulovligt bortset fra, hvis vi satte børn, der skulle anbringes, på venteliste. Det er politikerne, der træffer den beslutning selvfølgelig med rådgivning fra os om, at det i forhold til loven vil være tvivlsomt for eksempel med ventelister på anbringelsesområdet.
- Men er der nogen grund til at skrive det i notatet, når det ikke er lovligt?
- Det er der faktisk, for hvis man vil føre forslaget ud i livet, så kan ventelister være konsekvensen, selv om det ikke er lovligt. Nu har politikerne ikke holdt fast i forslaget, og det er vigtigt at sige.
- Socialministeriet kritiserer også formuleringen "Særligt fokus på tillægsydelser til anbringelsen..."
- Ja, men dér gør vi netop, som ministeriet præciserer. Vi har bevilget en række tillægsydelser, som ikke altid er nødvendige. Der skal foretages en vurdering i forhold til det enkelte barn, og det er faktisk det eneste, som ministeriet gør os opmærksomme på, og det sker hver dag.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Anders Bak (A).
Ekspert: Ulovligt
Lektor i socialret Simon Thorbek vurderer, at dele af det interne notat i Høje-Taastrup Kommune er ulovligt.
- Eksemplet med, at man ikke kan anbringe et nyt barn, hvis der ikke er plads i budgettet, uden at et andet hjemtages, er hårrejsende. Det er klart ulovligt. Borgerne udsættes for et usagligt skøn, og der er tale om magtfordrejning.
Og borgmesterens brev til Socialministeriet, hvor han forklarer, at sætningen skulle tjene som information til byrådet om de alvorlige konsekvenser af budgetstyringen, har Thorbek følgende kommentar til.
- Det lyder meget mærkeligt. Det må være enhver administrativ ledelses opgave at gøre byrødderne tydeligt opmærksom på, at det er ulovligt. Og det gør man jo ikke ved at foreslå noget ulovligt. Sætningen lyder som en handlingsanvisning og ikke som en advarsel.
På spørgsmålet om, hvordan socialrådgiverne bør tackle situationen, svarer Simon Thorbek:
- Socialrådgiverne har et personligt ansvar, og hvis de kommer ud for at skulle beslutte noget åbenbart ulovligt, så skal de sige nej til at skrive under - det må ledelsen gøre. Derudover kan man diskutere, om de har pligt til at forsøge at forhindre, at noget åbenbart ulovligt sker for eksempel ved at henvende sig til det politiske niveau uden om ledelsen, rejse det i pressen eller kontakte Tilsynsrådet.
Rokker ved faglighed
Og socialrådgiverne har sammen med psykologer, sundhedsplejersker og administrative sagsbehandlere henvendt sig til politikerne. Forleden fik alle medlemmer af byrådet et brev, hvor de ansatte understreger, at det ikke længere er muligt at betjene borgerne ud fra en behovsvurdering.
Socialrådgivernes tillidsrepræsentant Annette Adelvardt og mange af hendes kolleger er langt fra begejstret for den nye kompetenceplan.
- Det er nærmest som at komme under administration. De enkelte sager bliver behandlet og vurderet af ledelsen én gang om ugen efter vores skriftlige indstillinger. Det betyder, at sagsgangen er blevet langsommere og tungere, fortæller Annette Adelvardt
Hun har ikke kendskab til sager, hvor en socialrådgiver har anbefalet en anbringelse, og det så ikke er blevet accepteret af ledelsen. Men i de såkaldte "kan-sager" efter paragraf 40 stk. 2 i Serviceloven har Annette Adelvardt og flere af hendes kolleger oplevet at få afslag fra ledelsen.
- Vi har eksempler på, at vi har fået afslag i sager, hvor vi indstillet familier til at få bevilget en kontaktperson eller andre former for støtte. Jeg har naturligvis ikke været enig i afslagene, men er nødt til at arbejde loyalt over for systemet. Men vi synes, at det er svært, at ens faglige vurderinger bliver underkendt. Det rokker ved vores faglighed og giver spekulationer i forhold til de pågældende familier.
Set i bakspejlet
Chefsocialrådgiver Henriette Halgerd erkender, at det er problematisk, at socialrådgiverne er blevet frataget deres beslutningskompetence.
- For de fleste er det alfa og omega, at de har kompetencefrihed. Det er en svær situation, men vi er nødt til det af hensyn til vores budgetstyring og for at få et klart billede af, hvilke og hvor mange foranstaltninger, der er iværksat.
Henriette Halgerd har været med til at godkende det interne notat til byrådet. På spørgsmålet om, hvorfor der ikke sort på hvidt står skrevet, at det er ulovligt, hvis et barn, der har behov for at blive anbragt, sættes på en venteliste af hensyn til budgettet, svarer hun:
- Ja, det kunne vi sagtens have gjort.
- Nu lyder det mere som en handlingsanvisning end som en advarsel?
- Ja, det kan du have ret i. Den skrivelse kunne set i bakspejlet sagtens have været skrevet anderledes. Men det vigtigste for mig og alle rådgiverne er, at vi ikke har trukket børn hjem. Og at vi siden september, hvor byrådet fik notatet, har anbragt fem børn.
Og at vi iøvrigt handler fagligt korrekt i alle børnesager.(!) (min fremhævelse)
Tilsynsrådet er også gået ind i sagen, men har endnu ikke taget stilling til, hvad man mener om Høje-Taastrup Kommunes politik på børneområdet. Man afventer en redegørelse fra kommunen efter det næste byrådsmøde den 17. december.
...
