.
Etikvejledning
Vedtaget af Dansk Socialrådgiverforenings repræsentanskab på møderne i december 1995 og december 1997. Senest revideret december 2000
- med kommentarer
Læsevejledning
Dansk Socialrådgiverforenings Etikvejledning er tænkt som en hjælp til foreningens medlemmer til at identificere og i bedste fald løse de dilemmaer, der uvægerligt opstår i socialt arbejde.
Det forventes, at socialrådgiverne medvirker til at gennemsætte Etikvejledningens værdier i udviklingen af socialt arbejde og dets institutioner.
Etikvejledningen er ikke et regelsæt. Den udtrykker de værdier, DS mener, socialt arbejde skal bygge på, men den erstatter på ingen måde den enkelte socialrådgivers aktive reflektion og handling, som må medinddrage mange andre aspekter end de, der er nævt i Etikvejledningen, herunder love, ansættelsesforhold og politiske styrkeforhold.
En etisk fordring, som er central i denne vejledning, er, at socialrådgiveren altid begrunder sine valg og stiller præmisserne åbent til skue. I denne bestræbelse er Etikvejledningen et støtteredskab.
1. Introduktion
Dansk Socialrådgiverforenings vejledning om etiske principper i socialt arbejde har som formål at vejlede socialrådgivere i etiske problemstillinger i socialt arbejde.
Vejledningen er baseret på IFSW's The International Declaration of Ethical Principles.
Etikvejledningen har som formål:
at udtrykke et fælles værdigrundlag for socialt arbejde
at identificere etiske problemområder i socialt arbejde
at give anvisninger på metoder til at træffe etiske valg.
Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig det udtrykte værdigrundlag i nedenstående vejledning og vil bistå medlemmerne i at identificere og at søge at løse etiske problemer i arbejdet.
Dansk Socialrådgiverforening gør sine medlemmer og andre professionelle udøvere af socialt arbejde bekendt med vejledningen.
Vejledningens bestemmelser og intentioner skal desuden gøres kendt for offentligheden, herunder klienter, så de på baggrund af vejledningen kan forvente, at det sociale arbejde udføres i overensstemmelse med det etiske grundlag.
2. Etiske principper i socialt arbejde
2.1 Selvstændighed gennem gensidighed
Socialt arbejde er baseret på værdier af selvstændighed gennem gensidighed. Socialt arbejde er derfor:
at styrke enkeltpersoners og gruppers kollektive identitet, så de har frihed til at magte eget liv og livsvilkår samt frihed til at kunne klare sig selv og udvikle sig selvstændigt,
at styrke enkeltpersoners og gruppers mulighed for at indgå i relation og samarbejde med andre mennesker, grupper og fællesskaber.
Værdien påpeger, at fællesskab er en forudsætning for selvstændighed, og at selvstændighed er en forudsætning for, at fællesskaberne kan udvikles.
Selvstændighed betyder, at man er i stand til at tage ansvar for sit liv, sine valg og konsekvenserne af dem.
Der er stor forskel på den afhængighed, der kan opstå i forhold til det offentlige hjælpesystem, og den afhængighed, der opstår ved at være afhængige af hinanden på lige vilkår i fællesskaber, grupper, familier o.s.v.
Vores opgave er at være ressourceformidlende og skabe valgmuligheder, som kan hjælpe den enkelte til at bevare, opnå eller genvinde magten over sin egen tilværelse. Vi kan ikke realisere ressourcerne for klienterne, men vi kan hjælpe dem til selv at realisere dem.
Når vi som socialrådgivere træffer beslutning, må vi være bevidste om, på hvilken måde vi tænker os, at denne beslutning skal være en hjælp for klienten til at leve et selvstændigt liv. Og vi må overveje, hvornår den individuelle vejledning/samtale og hvornår en kollektiv vejledning/hjælp til grupper bedst fremmer den enkeltes og gruppers mulighed for at udvikle egne liv og påvirke egne livsvilkår.
2.2. Frigørelse gennem solidaritet
Socialt arbejde er baseret på værdien af frihed for undertrykkende livsvilkår for individer og grupper.
Socialt arbejde skal fremme ligestilling, solidaritet og sammenhold mellem mennesker. Dette indebærer også at fremme kompenserende ressourcer til mennesker, som har behov herfor for at kunne deltage på lige fod med andre i samfundet.
Socialrådgivere forventes derfor at gøre opmærksom på uligheder, social uretfærdighed og undertrykkende politiske og sociale strukturer og systemer samt at arbejde for forbedringer og om nødvendigt ændre sådanne strukturer og systemer.
Socialrådgivere har en særlig pligt til at sikre disse rettigheder for børn og andre grupper, som ikke selv er i stand til at tage vare på deres interesser.
Frihed forstår vi som frihed for magtafhængighed. Der er forskel på at være afhængig af en offentlig myndighed og at være afhængige af hinanden på lige fod. Frihed er derfor frihed for undertrykkende livsvilkår og frihed til at indgå i forpligtende sociale fællesskaber og relationer. Vi kan kun have oplevelsen af frihed gennem at have relationer. Det vil sige, at vi kun har frihed gennem solidaritet, og vi kan kun være solidariske, når vi har frihed til det. Fællesskabet giver både frihed og begrænsninger.
Kompenserende ressourcer er en forudsætning for lighed og solidaritet. Princippet om særlig kompensation til visse grupper kaldes også princippet om positiv diskriminering. For at fremme lighedsidealer og solidaritet er det nødvendigt at erkende, at folks udgangspunkt for at få tildelt lige muligheder er forskellige. Retfærdig fordeling af ressourcer kan derfor godt betyde forskelsbehandling, så de, der har mest behov, også får mest hjælp for at fremme deres muligheder for at deltage på lige vilkår med andre i samfundet.
Socialrådgivere arbejder under givne strukturer og love, som kan begrænse deres handlemuligheder. Trods begrænsninger skal det sociale arbejdes frigørende karakter udvikle sig. Det sociale arbejde skal støtte udviklingen af kompetence og bevidstheden om egen identitet.
Socialt arbejde er både at arbejde for individuelle forandringer (stoppe misbrug, blive bedre forældre og så videre) og for sociale forandringer.
2.3 Ikke-diskriminering
Socialt arbejde er baseret på værdien af ikke at diskriminere.
Socialt arbejde udføres uden forskelsbehandling på grund af klientens køn, alder, handicap, hudfarve, social klasse, race, religion, sprog, politisk overbevisning og seksuel orientering. Undtaget er politiske opfattelser, der stræber mod systematisk at underminere grundlæggende menneskerettigheder.
Socialrådgivere er derfor på basis af disse principper forpligtet til at arbejde på en ikke-diskriminerende måde og til at arbejde ligeværdigt med støtte til alle, der søger hjælp og rådgivning.
Værdien anerkender klienters ret til hjælp som de mennesker, de er, og med respekt for de forskelligheder, de repræsenterer, hvad angår køn, alder, handicap, hudfarve, social klasse, race, religion, sprog, politisk overbevisning og seksuel orientering.
Målsætningerne for det sociale arbejde skal søges virkeliggjort ikke diskriminerende. Når det sociale arbejde skal give kompenserende støtte, vil det i mange situationer være ikke-diskriminerende at forskelsbehandle på grund af køn, alder og så videre. Det vil være diskriminerende, når forskellighederne tillægges større betydning end nødvendigt.
Vi skal derfor:
undgå at forklare adfærd og hændelse alene ud fra køn, alder, kultur og så videre,
undgå at overdrive forskellene, men stille relevante krav til klienter, der har behov for hjælp uanset køn, alder, kultur og så videre,
i vores arbejde være bevidste om, at klienterne selv er de bedste kilder til forståelse af deres ståsted og livshistorie,
yde enkeltpersoner bistand uanset deres politiske opfattelse, men ikke støtte et samarbejde med organisationer, der stræber mod systematisk at underminere grundlæggende menneskerettigheder.
2.4 Demokrati og menneskerettigheder
Socialt arbejde er baseret på værdien af demokrati og menneskerettigheder.
Socialrådgivere respekterer i deres faglige arbejde det enkelte menneskes og grupper af menneskers basale rettigheder, integritet og værdighed, således som det er udtrykt i De Forenede Nationers Menneskerettighedserklæring og i Konventionen om børns rettigheder.
Socialrådgivere støtter i deres faglige arbejde, at det enkelte menneske og grupper kan udfolde deres demokratiske rettigheder.
Demokrati som politisk princip forudsætter et menneskesyn, hvor respekten for det enkelte menneske, alle menneskers ligeværd og retten til selvbestemmelse er centrale. Vi sammenkæder demokrati og menneskerettigheder for at tydeliggøre, at demokrati er den samfunds og livsform inden for hvilken, menneskerettighederne skal respekteres. Samtidig er demokratiopfattelsen med til at bestemme tolkningen af menneskerettighederne. De to principper er således gensidigt kritiske over for hinanden, og de kan ideelt styrke udviklingen af hinanden på makro- og mikroplanet.
Vi kan kun efterleve menneskerettighederne, hvis vi har en fri og åben diskussion af offentlige anliggender. En diskussion, der kan danne grund for meningsdannelse og retssikkerhed. I det sociale arbejde skal vi fremme retssikkerheden for klienterne og sikre brugerindflydelse ved dialog med klienter på grundlag af information om behandling, lovgivning, rådgivning, sagsbehandling og forvaltning.
I det daglige arbejde må vi overveje, om skrankebehandling og bureaukratiske strukturer understøtter eller modarbejder opfyldelsen af menneskerettighedskonventionen. Og vi må overveje, hvordan vi i børnearbejdet lever op til børns rettigheder i henhold til Børnekonventionen om for eksempel børns ret til to forældre og børns ret til at forblive i egen kultur - også i en anbringelsessituation.
2.5. Respekt for klientens integritet
Socialt arbejde er baseret på værdien af respekt for klientens integritet, herunder værdien af tavshedspligt, oplysningspligt og klientens ret til i detaljer at kende sin egen sag.
Socialrådgivere praktiserer en professionel tavshedspligt, hvor ingen oplysning givet i fortrolighed af en klient til en socialrådgiver, gives videre uden udtrykkelig accept fra klienten.
Socialrådgivere lægger alle oplysninger i en sag åbent frem for klienten. De faglige vurderinger, der ligger til grund for arbejdet, lægges også åbent frem for klienten.
Både direkte og indirekte oplysninger om klienter skal behandles fortroligt.
Det er en del af vores faglige arbejde at indsamle og videregive information og data, og derfor skal klienten informeres om nødvendigheden og brugen af disse. Ingen form for oplysninger kan videregives uden samtykke fra klienten, bortset fra tilfælde, hvor klienten ikke kan holdes ansvarlig, eller hvor andre er bragt i alvorlig fare.
I de situationer, hvor klienten selv tager initiativ til at fremstå med navns nævnelse, er det ikke i sig selv altid etisk kritisabelt at udtale sig om navngivne klienter. Enhver socialrådgiver har pligt til at overveje det etisk forsvarlige i at udtale sig om en sådan klients forhold og overveje, hvem der kan føle sig misbrugt, krænket eller dårligt behandlet. Vi skal i det faglige arbejde respektere klientens ret til sin historie. Overvejelserne må også gøres i "de offentlige børnesager", hvor vi som socialrådgivere i nogle situationer bedst kan støtte barnet eller klienten ved at udtale os.
I de situationer, hvor vi ikke bruger vores ytringsfrihed til at oplyse om urimelige klientvilkår, kan vi risikere at krænke klientens integritet.
2.6 Klientens deltagelse
Socialt arbejde er baseret på værdien af klientens deltagelse og på samarbejde med klienten. Socialt arbejde indebærer at løse sociale problemer i loyalitet med klienternes interesser og i samarbejde mellem klienter og socialrådgivere.
Socialrådgivere skal derfor arbejde på at skabe ligeværdige og respektfulde rammer for samarbejdet, så klienten i størst muligt omfang selv kan deltage i løsningen af sine problemer. Klienter skal altid informeres om formålet og følgerne af socialrådgivernes handlinger, der vedrører dem som klienter. Informationen skal gives i et klart og tydeligt sprog.
Her understreges betydningen af, at klienter er handlende individer og ikke objekter for behandling og hjælp.
Vi skal være opmærksomme på at skabe et menneskeligt ligeværdigt forhold til klienten, vel vidende at vi i kraft af vores viden og funktion som hjælper har en særlig rolle.
Vi tager i vores arbejde udgangspunkt i klientens beskrivelse af sit problem. Klienten skal have indflydelse på afdækning af problem og på opstilling og beslutning af løsningsforslag. Socialrådgiveren må lægge op til, at klienten aktivt deltager i forløbet herunder opfordre klienten til at inddrage bisidder ved opstilling af løsnings og handlemuligheder, herunder sikre valgmuligheder mellem forskellige relevante løsningsforslag.
Vi må stille vores viden og faglige vurderinger til rådighed for klienten i form at blandt andet åbne journaler, så vi i samarbejde med klienten kan træffe beslutning om handleveje eller løsningsforslag.
Når udtrykket "i største muligt omfang" er brugt, skal det ikke forstås sådan, at socialrådgiveren fra sin magtposition skal definere, hvornår det er hensigtsmæssigt, at klienten deltager. Det er i erkendelse af, at nogle klientgrupper realistisk set ikke har forudsætning for deltagelse på grund af deres sociale problem, fordi de er mindreårige, eller fordi de ikke er i stand til at tage vare på deres interesser. I disse situationer må det være et mål at sikre størst mulig deltagelse, særligt over tid.
Bliver det sociale arbejde forceret af hensyn til effektiviteten, afskærer vi klientens mulighed for aktiv deltagelse. Det gælder også, når vi for eksempel gennemfører samtaler med klienter, som har et mangelfuldt dansk, og vi ikke sørger for den nødvendige tolkebistand.
2.7 Selvbestemmelse
Socialt arbejde er baseret på værdien af klienters selvbestemmelse. Socialt arbejde er derfor baseret på værdien af at bruge mindst mulig tvang i praktisk socialt arbejde.
I situationer, hvor tvang er nødvendig for at løse en parts problemer på bekostning af en anden part, må brugen af tvang altid hvile på et udtrykkeligt valg af værdigrundlag, efter de forskellige parters interesser er blevet hørt. Socialrådgivere forventes at arbejde på at sikre kvalificerede talsmænd for alle parter.
Socialrådgivere forventes også at arbejde for at minimere muligheden for legal brug af tvang i den danske lovgivning.
Princippet bygger på den opfattelse, at klienterne er aktivt handlende mennesker, der skal bevare indflydelse på, træffe beslutninger om, have ansvar for og magt over deres problemer og løsningerne af dem. Princippet bygger også på den opfattelse, at manglende ansvar og medvirken medfører umyndiggørelse og magtesløshed, det vil sige klientgør og undertrykker.
For at undgå "klientens offerrolle" må vi fastholde ansvarliggørelsen, hvor klienten aktivt deltager i formulering og løsning af problemer. Vi må ikke af bare hjælpsomhed tage ansvaret for klientens liv, men yde en hjælp, som styrker klienters evne og muligheder for at tage vare på eget liv.
Vi skal tilstræbe fuld respekt for klientens selvbestemmelse, også i situationer hvor selvbestemmelsen reduceres. Det kan f.eks. være, når lovene forudsætter vilkår for hjælp, eller når en nødsituation tvinger en klient til at søge hjælp mod sin vilje. Vi skal også bearbejde de vilkår, der eventuelt reducerer klientens selvbestemmelse.
Tvang kan kun forstås ud fra værdien om klientens selvbestemmelse.
Brug af tvang kan også have med ansvarliggørelse at gøre. Klienter kan være så nedkørte, at de ikke magter at tage ansvaret for store valg. Her kan socialrådgiveren ikke fralægge sig ansvaret ved at henvise til selvbestemmelsen. I disse situationer må socialrådgiveren arbejde på at støtte selvbestemmelsen i forhold til f.eks. indhold i den tvangsmæssige foranstaltning.
Tilsvarende må vi være opmærksomme på og modarbejde de situationer, hvor klienter udsættes for "usynlig tvang" og indirekte magtanvendelse (eksempelvis "frivillig tvang" i børneanbringelsessager, eller hvor løsladte tvinges til at tilmelde sig forsorgshjem for at have en adresse, hvortil der kan udbetales bistandshjælp, eller hvor man frihedsberøver folk, hvis de ikke følger en behandling, også selvom behandlingstilbuddene ikke er der).
2.8 Afvisning af brutalitet
Socialt arbejde er uforeneligt med direkte eller indirekte støtte til personer, grupper eller politiske kræfter og magtstrukturer, der undertrykker mennesker ved at anvende terrorisme, tortur eller lignende brutale metoder.
Vi medvirker ikke ved tortur eller anden form for grusomhed, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i forbindelse med tvangstilbageholdelse eller fængsling.
Vi modvirker aktivt, at vores viden og erfaring anvendes i eller støtter terror, tortur, undertrykkelse eller anden umenneskelig virksomhed, hvor menneskelige rettigheder krænkes.
Princippet er en påpegning af, at hensigten ikke helliger midlet i socialt arbejde.
Når vi som socialrådgivere Bliver vidende om, at der er sket fysiske overgreb eller trusler om vold i for eksempel afhøringssituationer, må vi gøre opmærksom på det, da vi ellers kommer til at medvirke indirekte.
Visse ekstreme udslag af tvangsbrug og overgreb inden for terapeutisk arbejde eller inden for ekstreme religiøse sekter er helt uforenelige med denne værdi.
2.9 Faglig dialog
Socialt arbejde er baseret på værdien af at indgå i en faglig kritisk dialog.
Vi har ansvaret for ikke at stå alene med de værdimæssige afvejninger og valg, der indgår i vores handlinger. Derfor må vi indgå i dialog med kolleger, for eksempel gennem uddannelse eller supervision.
2.10 Personligt ansvar
Socialt arbejde er baseret på værdien af personligt ansvar. Socialrådgiveren træffer selv etiske afgørelser og står inde for konsekvenser af dem.
Princippet er det såkaldte Nürnbergprincip, som indebærer, at en socialrådgiver ikke kan løbe fra sit personlige ansvar for sine valg ved at henvise til en given ordre, instruks eller for den sags skyld en fagforenings regler. Vi har pligt til af egen drift at sikre os, at det arbejde, vi udfører, uanset det er lovligt, også er etisk forsvarligt.
Vi skal med andre ord stå inde for vores etiske afgørelser og være ansvarlige for konsekvenserne af dem.
3. Problemområder
3.0 Socialt arbejde med enkeltpersoner, grupper, lokalsamfund og organisationer vil altid sætte den enkelte socialrådgiver og grupper af socialrådgivere i situationer, som gør det nødvendigt at træffe etiske og politiske valg.
Etiske afvejninger, herunder etiske sider ved politiske og moralske valg, kan forstås som udredning og løsning af dilemmaer, hvor alle handlingsalternativer har eller kan få negative konsekvenser for én eller flere berørte parter.
I dette forsøg på at afgrænse etiske valg har vi fokuseret på, at etikken bliver central, når vi skal vælge mellem to onder.
Etik anvendes også ved valg mellem positive handlingsalternativer, altså i visse typer politiske prioriteringsvalg. Her er der forskellige opfattelser blandt etik-tænkerne. På den ene side vil det være galt at gøre politiske valg til noget upolitisk ved at kalde det etik. På den anden side kan prioriteringsvalg have etiske implikationer.
3.1 De mest centrale områder for etiske dilemmaer i socialt arbejde er:
1) Socialrådgivernes loyalitet i interessekonflikter, hvor socialrådgiverens loyalitet er splittet mellem modstridende interesser
mellem socialrådgiverens egne og klienters interesser,
mellem klienters og andre enkeltpersoners interesser,
mellem forskellige klientgruppers modstridende interesser,
mellem klientgruppers og øvrige befolkningsgruppers interesser,
mellem modstridende interesser hos system/institution /arbejdsgiver og socialrådgivere,
mellem forskellige faggruppers interesser.
Denne formulering udtrykker, at vi til fulde har erkendt, at disse interessemodsætninger er helt væsentlige, når vi skal identificere etiske problemstillinger.
2) At socialrådgivere har funktioner som både hjælpere og kontrollanter.
De to forskellige funktioner gør det nødvendigt at afklare sit værdivalg for ikke at blande motiver, handlinger og handlingers konsekvenser sammen.
Når socialrådgivere forventes at være loyale som offentlige tjenestepersoner i udøvelsen af offentlig kontrol af medborgere, er socialrådgivere forpligtet til at gøre sig klart, hvad en sådan loyalitet indebærer af etiske problemer samt at vurdere, om funktionen/rollen er forenelig med de grundlæggende værdier i socialt arbejde.
Dilemmaet mellem hjælp og kontrol er centralt, men bliver ofte forenklet ved at hævde, at al hjælper god og al kontrol dårlig. Derfor er det vigtigt, at vi gør os bevidste om de etiske problemer, som udspringer af socialrådgivernes dobbeltfunktion som hjælper og kontrollant.
3) Konflikter mellem mål og midler i socialt arbejde.
I socialrådgiveres valg af mål og midler kommer socialrådgivernes pligt til at beskytte klienters interesser nemt i konflikt med kravet om effektivitet og nyttehensyn.
Dette problem melder sig for eksempel i forbindelse med indførelsen og brugen af nyere informationsteknologi i det sociale arbejde, eksempelvis i det sociale arbejde med sindslidende og udviklingshæmmede.
3.2 Når etiske problemer og dilemmaer skal løses, lægger socialrådgivere altid værdierne i afsnit 2 til grund for de etiske afvejninger og valg, de foretager.
4. Metoder til løsning af dilemmaer
4.1 Dansk Socialrådgiverforening forpligter sig til at tilvejebringe muligheder for, at etiske dilemmaer kan afvejes og søges løst i kollektive fora.
Sådanne fora skal give den enkelte socialrådgiver mulighed for at drøfte, analysere og afveje etiske dilemmaer sammen med kolleger og andre grupper af eksperter og berørte parter samt give mulighed for at modtage råd fra kolleger og andre.
4.2 Når den enkelte socialrådgiver søger at løse etiske problemer, anbefaler Dansk Socialrådgiverforening, at hun analyserer og afvejer de etiske spørgsmål/problemer på baggrund af:
1) De grundlæggende værdier i denne erklæring, jfr. afsnit 2.
2) En afvejning mellem værdierne, hvis den aktuelle handling fører til, at nogen af dem kommer i konflikt med hinanden.
3) Handlingens etiske, moralske og politiske sammenhæng, d.v.s. en analyse af de værdier og kræfter, der udgør rammerne for den pågældende handling.
4) Motivet med handlingen, d.v.s. bevidsthed om mål og hensigter med handlingen.
5) Handlingens karakter, d.v.s. en analyse af handlingens værdimæssige indhold, for eksempel dens præg af tvang kontra frivillighed, formynderi kontral deltagelse.
6) Handlingens konsekvenser for forskellige grupper, d.v.s. en analyse af forskellige handlingsalternativers konsekvenser for alle de involverede parter på kort og langt sigt.
4.3 Dansk Socialrådgiverforening forpligter sig til at fremme debat, uddannelse og forskning i etiske spørgsmål.
dut-dut-dut
...
