Samstag, 29. Januar 2011

Begravelse i Wien

.








Man kunne vel godt kalde det en "skov" - det sted, man har lagt Wiens store kirkegård .

Der er i hvert fald heller ikke spor af civiliseret byggeri, for eksempel.

"Centralkirkegården", uden for byens periferi - så langt, at man må tage en sporvogn i uendeligt god tid for at komme til et af dens yderpunkter.

To millioner registrerede gravsteder og urnehylder.

Og det er uhøfligt at komme for sent til en begravelse - især når man skal levere sørgemusikken og den rigtige stemning af kristelighed.

Til en ateistbegravelse godt nok, men af hensyn til de efterladte, børnene, naboerne, de latinamerikanske svigerdele o.s.v.

Og så er gult ikke "falskhedens farve" her på tærsklen til døden - den er officielt, katolsk autoriseret "genopstandelsesfarve".

Hvilket er vigtigt, når man bliver begravet kun to dage, efter festen for Jesu genopstandelse i Påsken for en hel masse år siden.

Vores boss, der i dagens anledning havde taget netop den uniform på, som hun slet ikke længere havde tilladelse til at bruge, kom styrtende ned til os.

Helt nede ved porten.

Selv om hun er fra landet her, har hun aldrig været til en normal begravelse selv.

Hendes tjeneste har altid været for særlige mennesker, med faner, hulken og heste med vajende, sorte fjerbuske.

Vi har kun 25. minutter til det hele! hun kom, skingert råbende, ned til os ved "kirkegårdslågen" - officielt "Tor vier"-så snart hun havde set spidsen af min guitartaske.

Jeg fik et chok, som forplantede sig hele vejen ned til karabinhagen ved taskens lynlås så min omhyggeligt plejede, lange højre tommelfingerguitarnegl revnede og fremkaldte, dels en svidende smerte i hele hånden, dels en stribe danske forbandelser fra mine læber.

En smøg! tænkte jeg og fik i farten skruet op for flammen på mit fyrtøj - i Østrig er dette ikke "en lighter", så tror folk nemlig, man kun er åndssvag og ikke bare en smule selvdestruktiv på en civiliseret og langsommelig måde.

Så jeg ankom til "bårehallen" med et halvt afsvedent øjebryn, som stank hen over den øvrige degeneration og forfald.

Uden min guitartommelfingernegl kunne jeg næsten heller ikke få min beskedne guitar ud af sin prangende "fender"-taske, men med hjertebanken og buldrende tindinger fik jeg lagt de første toner til "Näher Mein Gott zu Dir" så min kones englestemme kunne overdøve mine lavmælte eder over smerterne i den flækkede negl, sveden som uhæmmet strømmede ned i øjnene, der hvor det ellers skulle have været standset af mit nu afsvedne bryn

og så videre.

Min familie og jeg kom hertil med tre kufferter, to børn og fem tusinde kroner for ti år siden - og da jeg endelig forlod den gode begravelse, overvejede jeg i fuldt alvor at stjæle den ene kuffert igen - i ren diskretion og nattens dyb - og lige så stille, uden at gøre krav på en trediedel af de oprindelige rejsepenge, at sætte afsted mod mit oprindelige mål, Prag, for at undgå at få et lignende endeligt, som det vi lige havde været med til at skabe for en eller anden uskyldig latinamerikaner.

På den anden side er det måske ikke en skid bedre, bare fordi de taler tjekkisk det andet sted.




...

Dienstag, 11. Januar 2011

Montag, 10. Januar 2011

Dienstag, 30. November 2010

Det var jo bare ikke den form for "borgerkontrol", man betegnede som "Stasi-metode"

.
Tirsdag den 22. februar 2011. Vedrørende socialt bedrageri.

Fortsat:

Se evt. dette link:
Høje Tåstrup Kommunes genopstandne "Borgerservice"

Man bliver helt "gandhisk" af det her: History teaches man, that history teaches man nothing!

...

PS

...som argument imod påstandene om "stasimetoder" i forbindelse med den lokalt baserede jagt på socialsvindlere blev det fremført fra kommunal side, at den beskyldte part havde en hel masse rettigheder i forvaltningssystemet, som i givet fald ville kunne beskytte vedkommende imod falske anmeldelser.

Partshøringer o.s.v.

For god ordens skyld skal jeg henlede opmærksomheden på, at man åbenbart kan suspendere disse sikkerhedsmekanismer fra kommunalpolitisk side, hvis man finder det opportunt.

Vi har aldrig haft mulighed for at rejse indvendinger imod Høje Tåstrup Kommunes falske angivelser i Sags- og advisregisteret af såvel til- som fraflytningstidspunkt for familien.

Datatilsynet truede os endda med "en ganske normal sagsbehandling", hvis vi bragte emnet på bane igen.

"Normal sagsbehandling" hos Datatilsynet betyder, at man ignorerer alle yderligere henvendelser fra borgeren.

...


Se evt. dette link:
Svendborg kommune


Se evt. dette link:
Høje Tåstrup kommune



Man må inderligt håbe, at der ikke i Svendborg kommune findes medarbejdere, som systematisk forfalsker registeroplysningerne om borgerne, sådan som det sker i Høje Tåstrup kommune.

For så har borgerne godt nok et problem, som ingen vil hjælpe dem med at løse.

Det er iøvrigt sjovt at se, hvordan man også fra avisernes side regner med, at borgerne er ude af stand til at huske fra deres næse til deres mund.

Man venter et stykke tid, og så giver man i avisen en beskrivelse af en forvaltningsmetode, som er absolut i orden, og skulle nogen så finde på at kigge efter, hvad den oprindelige historie indeholdt, bliver vedkommende affærdiget med "det kan godt være, men det kan vi da ikke huske" eller "den gamle historie vil vi ikke tale om", evt. med efterskriften om at borgeren er en kværulant, som spilder kommunens tid.



...

Bits and pieces II

.




.

Freitag, 26. November 2010

Krieglach maj 2000

.




Jeg havde helt glemt, hvor lille min ældste datter Helena var, da hun i maj 2000 var med på den, her i Østrig, obligatoriske "Schullandwoche", der, som altid for skolen i Panzergasse, foregik i Krieglach, Steiermark.

Hun står sådan cirka midt i billedet sammen med sin bedste veninde, Viviane.

..

Dienstag, 23. November 2010

Lidt avissnak og to links den 23. november 2010

.

Problemet er i langt højere grad, at man mister samtlige, borgerlige rettigheder i Danmark, hvis man har en "forkert" adresse. For eksempel bor i noget, der af de omgivende myndigheder karakteriseres som "ghetto". Da vi i 1998 flyttede til Taastrupgaard, var stemningen imod bebyggelsen blevet meget voldsommere og langt mere ødelæggende end tidligere. Havde vi vidst, at man på baggrund af forfalsket materiale ville tvære vores døtre ud, var vi aldrig flyttet ind. Men det havde vi ikke troet.



Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg havde en del bekendte i Taastrupgaard helt tilbage i halvfjerdserne. De var allesammen gode socialdemokrater, lige som jeg selv, og dengang var vi helt enige om, at det bare var udslag af den "borgerlige propaganda", når man udråbte Taastrupgaard til et "problemområde". Sådan kan det hele ændre sig...



Link til avisdebat:

Avisdebatten


Link til HTK:

Myndighederne på sightseeing i ghettoen


...