.
...om de kulturelt betingede forskelle i holdningen til selvmord, som den unge magister havde oplevet dem på sin egen krop, da han flyttede fra Teheran til Wien.
I Wien reagerer man på samme måde som i København, er jeg sikker på, når et menneske ringer til myndighederne og fortæller om sit forestående selvmord.
- Tag det nu roligt, så sender vi nogle søde mennesker, der kan hjælpe dig...
...osv.
I Teheran er det helt anderledes.
- Aha, nå De vil gerne slippe væk fra den onde verden. Tjah.
- Hvor gammel er De?
- Aha! Taler De fremmedsprog?
- Fransk, pushtu...! Godt.
- Hvor er De henne nu?
- Aha! Jeg kan se, at der er et busholdested lige i nærheden. De skal bare fortælle chaufføren, at de skal herind, så er turen gratis!
- I mellemtiden skal jeg så nok sørge for, at man får besked nede i receptionen. Og så skal jeg bare bruge et par personlige detaljer.
- Hvor stor er Deres livvidde?
- Aha. Nu skal jeg ordne det fornødne, så bæltet ligger klart nede i receptionen, komplet med sprængstof og tændsatser, når De kommer. Receptionisten skal nok hjælpe dem med at tage det på, og samtidig får De så en lille "Hej-Hej-Taske" i matchende farve. Der er enkeltbillet til fly, som flyver til hele verden, og et lille forråd af Aspirin, antihistamin og piller mod "turistmave". Det sidste skal De passe på med, så lad hellere være med at spise undervejs.
- "Turistmave" kan være både ubehageligt og samtidig farligt, når De først har fået bæltet på.
- Og egentlig også høfeber...
- God tur!
...
