Montag, 12. Dezember 2011
Socialsnyd for mellem 7 og 12 milliarder
se evt. dette link: Jyllandsposten 12. december 2011
Bedragerierne skyldes blandt andet, at "den lille hurtige" er blevet normalen på begge sider af skranken. Og når borgerne kan se, at myndighederne klatter pengene væk på mislykkede projekter - alt fra IC4-tog, over redningshelikoptere til "beskyttelsen af disse samfundets de allersvageste" - får de en følelse af, at det er i orden at snyde sig til en del af den "kage", som alligevel skal smides væk. Om ikke andet af politikerne. Gesidig tillid ville være godt, men hvor skal den komme fra?
..
Dienstag, 6. Dezember 2011
Samstag, 26. November 2011
Samstag, 1. Oktober 2011
Donnerstag, 1. September 2011
Freitag, 8. Juli 2011
Forleden dag hørte jeg en videnskabelig redegørelse...
.
...om de kulturelt betingede forskelle i holdningen til selvmord, som den unge magister havde oplevet dem på sin egen krop, da han flyttede fra Teheran til Wien.
I Wien reagerer man på samme måde som i København, er jeg sikker på, når et menneske ringer til myndighederne og fortæller om sit forestående selvmord.
- Tag det nu roligt, så sender vi nogle søde mennesker, der kan hjælpe dig...
...osv.
I Teheran er det helt anderledes.
- Aha, nå De vil gerne slippe væk fra den onde verden. Tjah.
- Hvor gammel er De?
- Aha! Taler De fremmedsprog?
- Fransk, pushtu...! Godt.
- Hvor er De henne nu?
- Aha! Jeg kan se, at der er et busholdested lige i nærheden. De skal bare fortælle chaufføren, at de skal herind, så er turen gratis!
- I mellemtiden skal jeg så nok sørge for, at man får besked nede i receptionen. Og så skal jeg bare bruge et par personlige detaljer.
- Hvor stor er Deres livvidde?
- Aha. Nu skal jeg ordne det fornødne, så bæltet ligger klart nede i receptionen, komplet med sprængstof og tændsatser, når De kommer. Receptionisten skal nok hjælpe dem med at tage det på, og samtidig får De så en lille "Hej-Hej-Taske" i matchende farve. Der er enkeltbillet til fly, som flyver til hele verden, og et lille forråd af Aspirin, antihistamin og piller mod "turistmave". Det sidste skal De passe på med, så lad hellere være med at spise undervejs.
- "Turistmave" kan være både ubehageligt og samtidig farligt, når De først har fået bæltet på.
- Og egentlig også høfeber...
- God tur!
...
...om de kulturelt betingede forskelle i holdningen til selvmord, som den unge magister havde oplevet dem på sin egen krop, da han flyttede fra Teheran til Wien.
I Wien reagerer man på samme måde som i København, er jeg sikker på, når et menneske ringer til myndighederne og fortæller om sit forestående selvmord.
- Tag det nu roligt, så sender vi nogle søde mennesker, der kan hjælpe dig...
...osv.
I Teheran er det helt anderledes.
- Aha, nå De vil gerne slippe væk fra den onde verden. Tjah.
- Hvor gammel er De?
- Aha! Taler De fremmedsprog?
- Fransk, pushtu...! Godt.
- Hvor er De henne nu?
- Aha! Jeg kan se, at der er et busholdested lige i nærheden. De skal bare fortælle chaufføren, at de skal herind, så er turen gratis!
- I mellemtiden skal jeg så nok sørge for, at man får besked nede i receptionen. Og så skal jeg bare bruge et par personlige detaljer.
- Hvor stor er Deres livvidde?
- Aha. Nu skal jeg ordne det fornødne, så bæltet ligger klart nede i receptionen, komplet med sprængstof og tændsatser, når De kommer. Receptionisten skal nok hjælpe dem med at tage det på, og samtidig får De så en lille "Hej-Hej-Taske" i matchende farve. Der er enkeltbillet til fly, som flyver til hele verden, og et lille forråd af Aspirin, antihistamin og piller mod "turistmave". Det sidste skal De passe på med, så lad hellere være med at spise undervejs.
- "Turistmave" kan være både ubehageligt og samtidig farligt, når De først har fået bæltet på.
- Og egentlig også høfeber...
- God tur!
...
Donnerstag, 19. Mai 2011
Før jeg påbegynder gennemgangen af den ikke-eksisterende socialsag nummer 2, kommer her, for nemhed skyld, opsummeringen af socialsag nummer 1 i et enkelt, stort, kronologisk ordnet afsnit:
.
De vigtigste bilag kan klikkes direkte under de nævnte billedtekster i venstre margin.
Først og fremmest er der ifølge de danske myndigheders egen dokumentation en række vigtige divergenser mellem det, der i sin tid blev registreret i de forskellige dele af det lokale forvaltningsapparat i Høje Tåstrup Kommune.
Hvis du først klikker på billedet under teksten "makulatormagi" får du følgende fremstilling af vores bopælsforhold:
1. familien flytter til kommunen den 20. februar 1998.
2. der sker en henvendelse til Høje Tåstrup Kommunes socialforvaltning pr. maj 1998 om "bekymrende forhold for børnene i hjemmet".
Ifølge Den røde Bues egen sagsbeskrivelse til Byrådet sker henvendelsen til socialforvaltningen helt præcist den 6. maj 1998.
Hvis du dernæst klikker på billedet under teksten "også vigtigt", vil du se, at vores "reelle tilflytning" til kommunen først skete pr. 13. maj 1998.
Altså en uge efter anmeldelsen til kommunens socialforvaltning.
Henvendelsen kom angiveligt fra "en gammel ven af familien", som helst ville være anonym, fordi hun ellers var bange for at "blive undsagt" af børnenes forældre.
Hvis du nu klikker under overskriften "glemmer du, så hu..." får du en kort gennemgang af, dels min egen tilknytning til det lokale Socialdemokrati, dels en kort beskrivelse af "den gamle vens" lokalt velkendte meriter.
Som du kan læse her, var anmelderen en "god bekendt af den daværende, socialdemokratiske byrådsgruppe", men absolut ikke en "gammel ven af familien".
Til disse økonomisk betingede "ændringer af adresse" og "tilskrivninger af gamle venner", kommer ligeledes den omstændighed, at det var Høje Tåstrup Kommune selv, der anviste os den bolig, vi flyttede ind i pr. 20. februar 1998, hvilket medførte, at kommunen kunne sikre, at vi frem til 1. maj 1998 havde navnet "Annie Hamadi" stående på vores hoveddør.
Høje Tåstrup Kommune havde i sin tid villet sikre en absolut overensstemmelse mellem Folkeregisterets oplysninger og de benyttede navne på dørene rundt omkring. Og selvfølgelig kunne man derfor udelukkende registrere en frit opfundet person som bosiddende på adressen - alt andet kunne have givet kommunen (og den, hvis navn så blev misbrugt) uoverskuelige problemer.
Men vores navn kunne således først komme på, da Folkeregisteret havde anerkendt os som "reelt bosiddende" i kommunen, hvilket åbenbart skete pr. begyndelsen af maj 1998.
Navnet på døren var iøvrigt en sammensmeltning af den foregående lejers navn, Anne Vestergaard, og navnet på en mangeårig medarbejder på AKBs lokalkontor, Kirsten Hamadi.
Vi rykkede talrige gange i perioden for at få vores navn på døren. Ikke mindst fordi vi havde, for os, uforståelige problemer med og fejlhenvendelser fra blandt andre Danmarks Radios Pejlefolk og Glostrup Politi. Vi kunne jo ikke vide, at man havde valgt at ignorere de oplysninger, vi havde givet Folkeregisteret i februar, fordi man ville have en socialsag, før vi blev "reelt bosiddende" i kommunen.
Det fik man så angiveligt, da den ældre, skizofrene dame henvendte sig til socialforvaltningen pr. 6. maj.
(og derfor blev man så desperat, da man tabte klagesagen i Det sociale Nævn pr. 29. september 1998, fordi det betød, at samme socialsag var ophævet, og at man derfor ikke uden videre ville kunne sende de eventuelle regninger for behandling af børnene videre til betaling af Stenløse Kommune. Man forsøgte iøvrigt at true først og fremmest vores børn og derigennem os til, med en "mangeårig anbringelse uden for hjemmet", at opgive klagesagen, men dengang troede vi da stadigvæk på, at kommunen bare havde begået en fejl. Ikke at man var i gang med det næsten perfekte forvaltningsmord på en hel børnefamilie.)
ps.
jeg har opdaget, at denne opsummering er betydeligt mere arbejdskrævende, end jeg havde troet. Derfor bliver dette afsnit skrevet færdigt over de næste dage.
...
De vigtigste bilag kan klikkes direkte under de nævnte billedtekster i venstre margin.
Først og fremmest er der ifølge de danske myndigheders egen dokumentation en række vigtige divergenser mellem det, der i sin tid blev registreret i de forskellige dele af det lokale forvaltningsapparat i Høje Tåstrup Kommune.
Hvis du først klikker på billedet under teksten "makulatormagi" får du følgende fremstilling af vores bopælsforhold:
1. familien flytter til kommunen den 20. februar 1998.
2. der sker en henvendelse til Høje Tåstrup Kommunes socialforvaltning pr. maj 1998 om "bekymrende forhold for børnene i hjemmet".
Ifølge Den røde Bues egen sagsbeskrivelse til Byrådet sker henvendelsen til socialforvaltningen helt præcist den 6. maj 1998.
Hvis du dernæst klikker på billedet under teksten "også vigtigt", vil du se, at vores "reelle tilflytning" til kommunen først skete pr. 13. maj 1998.
Altså en uge efter anmeldelsen til kommunens socialforvaltning.
Henvendelsen kom angiveligt fra "en gammel ven af familien", som helst ville være anonym, fordi hun ellers var bange for at "blive undsagt" af børnenes forældre.
Hvis du nu klikker under overskriften "glemmer du, så hu..." får du en kort gennemgang af, dels min egen tilknytning til det lokale Socialdemokrati, dels en kort beskrivelse af "den gamle vens" lokalt velkendte meriter.
Som du kan læse her, var anmelderen en "god bekendt af den daværende, socialdemokratiske byrådsgruppe", men absolut ikke en "gammel ven af familien".
Til disse økonomisk betingede "ændringer af adresse" og "tilskrivninger af gamle venner", kommer ligeledes den omstændighed, at det var Høje Tåstrup Kommune selv, der anviste os den bolig, vi flyttede ind i pr. 20. februar 1998, hvilket medførte, at kommunen kunne sikre, at vi frem til 1. maj 1998 havde navnet "Annie Hamadi" stående på vores hoveddør.
Høje Tåstrup Kommune havde i sin tid villet sikre en absolut overensstemmelse mellem Folkeregisterets oplysninger og de benyttede navne på dørene rundt omkring. Og selvfølgelig kunne man derfor udelukkende registrere en frit opfundet person som bosiddende på adressen - alt andet kunne have givet kommunen (og den, hvis navn så blev misbrugt) uoverskuelige problemer.
Men vores navn kunne således først komme på, da Folkeregisteret havde anerkendt os som "reelt bosiddende" i kommunen, hvilket åbenbart skete pr. begyndelsen af maj 1998.
Navnet på døren var iøvrigt en sammensmeltning af den foregående lejers navn, Anne Vestergaard, og navnet på en mangeårig medarbejder på AKBs lokalkontor, Kirsten Hamadi.
Vi rykkede talrige gange i perioden for at få vores navn på døren. Ikke mindst fordi vi havde, for os, uforståelige problemer med og fejlhenvendelser fra blandt andre Danmarks Radios Pejlefolk og Glostrup Politi. Vi kunne jo ikke vide, at man havde valgt at ignorere de oplysninger, vi havde givet Folkeregisteret i februar, fordi man ville have en socialsag, før vi blev "reelt bosiddende" i kommunen.
Det fik man så angiveligt, da den ældre, skizofrene dame henvendte sig til socialforvaltningen pr. 6. maj.
(og derfor blev man så desperat, da man tabte klagesagen i Det sociale Nævn pr. 29. september 1998, fordi det betød, at samme socialsag var ophævet, og at man derfor ikke uden videre ville kunne sende de eventuelle regninger for behandling af børnene videre til betaling af Stenløse Kommune. Man forsøgte iøvrigt at true først og fremmest vores børn og derigennem os til, med en "mangeårig anbringelse uden for hjemmet", at opgive klagesagen, men dengang troede vi da stadigvæk på, at kommunen bare havde begået en fejl. Ikke at man var i gang med det næsten perfekte forvaltningsmord på en hel børnefamilie.)
ps.
jeg har opdaget, at denne opsummering er betydeligt mere arbejdskrævende, end jeg havde troet. Derfor bliver dette afsnit skrevet færdigt over de næste dage.
...
Mittwoch, 27. April 2011
Kort kommentar til DF's forslag om at genindføre grænsekontrol i Danmark...
.
..."folkets" meninger forsvandt så hurtigt fra Jyllands Postens sider, at man næsten ikke kunne nå at læse den...
"Såvidt jeg kan se, er en grundig grænsekontrol livsnødvendig for et land som Danmark. Hvis man ser på reaktionerne over de fejlagtigt udviste romaer og risikoen for, at de ville komme igen, kan man ikke konkludere andet. Tænk engang: et land, hvis politikere, herunder Københavns borgmester, forudser den totale undergang på grund af 14 romaer! I har virkelig brug for hjælp."
...kun den angivelige konklsuion om, at "folket" havde tilsluttet sig DF's forslag.
Okay...
...
...
..."folkets" meninger forsvandt så hurtigt fra Jyllands Postens sider, at man næsten ikke kunne nå at læse den...
"Såvidt jeg kan se, er en grundig grænsekontrol livsnødvendig for et land som Danmark. Hvis man ser på reaktionerne over de fejlagtigt udviste romaer og risikoen for, at de ville komme igen, kan man ikke konkludere andet. Tænk engang: et land, hvis politikere, herunder Københavns borgmester, forudser den totale undergang på grund af 14 romaer! I har virkelig brug for hjælp."
...kun den angivelige konklsuion om, at "folket" havde tilsluttet sig DF's forslag.
Okay...
...
...
Mittwoch, 13. April 2011
Sonntag, 6. März 2011
Min bog havde pludseligt fået et FAUST-nummer hos SAXO.com...
.
...og eftersom jeg ikke anede, hvad det var:
...ledte jeg, til jeg fandt det svar, som ses nedenunder:
...som dog ikke forklarer, hvorfor dette nummer nu for første gang kan ses på websitet.
...
...og eftersom jeg ikke anede, hvad det var:
...ledte jeg, til jeg fandt det svar, som ses nedenunder:
...som dog ikke forklarer, hvorfor dette nummer nu for første gang kan ses på websitet.
...
Samstag, 29. Januar 2011
Begravelse i Wien
.
Man kunne vel godt kalde det en "skov" - det sted, man har lagt Wiens store kirkegård .
Der er i hvert fald heller ikke spor af civiliseret byggeri, for eksempel.
"Centralkirkegården", uden for byens periferi - så langt, at man må tage en sporvogn i uendeligt god tid for at komme til et af dens yderpunkter.
To millioner registrerede gravsteder og urnehylder.
Og det er uhøfligt at komme for sent til en begravelse - især når man skal levere sørgemusikken og den rigtige stemning af kristelighed.
Til en ateistbegravelse godt nok, men af hensyn til de efterladte, børnene, naboerne, de latinamerikanske svigerdele o.s.v.
Og så er gult ikke "falskhedens farve" her på tærsklen til døden - den er officielt, katolsk autoriseret "genopstandelsesfarve".
Hvilket er vigtigt, når man bliver begravet kun to dage, efter festen for Jesu genopstandelse i Påsken for en hel masse år siden.
Vores boss, der i dagens anledning havde taget netop den uniform på, som hun slet ikke længere havde tilladelse til at bruge, kom styrtende ned til os.
Helt nede ved porten.
Selv om hun er fra landet her, har hun aldrig været til en normal begravelse selv.
Hendes tjeneste har altid været for særlige mennesker, med faner, hulken og heste med vajende, sorte fjerbuske.
Vi har kun 25. minutter til det hele! hun kom, skingert råbende, ned til os ved "kirkegårdslågen" - officielt "Tor vier"-så snart hun havde set spidsen af min guitartaske.
Jeg fik et chok, som forplantede sig hele vejen ned til karabinhagen ved taskens lynlås så min omhyggeligt plejede, lange højre tommelfingerguitarnegl revnede og fremkaldte, dels en svidende smerte i hele hånden, dels en stribe danske forbandelser fra mine læber.
En smøg! tænkte jeg og fik i farten skruet op for flammen på mit fyrtøj - i Østrig er dette ikke "en lighter", så tror folk nemlig, man kun er åndssvag og ikke bare en smule selvdestruktiv på en civiliseret og langsommelig måde.
Så jeg ankom til "bårehallen" med et halvt afsvedent øjebryn, som stank hen over den øvrige degeneration og forfald.
Uden min guitartommelfingernegl kunne jeg næsten heller ikke få min beskedne guitar ud af sin prangende "fender"-taske, men med hjertebanken og buldrende tindinger fik jeg lagt de første toner til "Näher Mein Gott zu Dir" så min kones englestemme kunne overdøve mine lavmælte eder over smerterne i den flækkede negl, sveden som uhæmmet strømmede ned i øjnene, der hvor det ellers skulle have været standset af mit nu afsvedne bryn
og så videre.
Min familie og jeg kom hertil med tre kufferter, to børn og fem tusinde kroner for ti år siden - og da jeg endelig forlod den gode begravelse, overvejede jeg i fuldt alvor at stjæle den ene kuffert igen - i ren diskretion og nattens dyb - og lige så stille, uden at gøre krav på en trediedel af de oprindelige rejsepenge, at sætte afsted mod mit oprindelige mål, Prag, for at undgå at få et lignende endeligt, som det vi lige havde været med til at skabe for en eller anden uskyldig latinamerikaner.
På den anden side er det måske ikke en skid bedre, bare fordi de taler tjekkisk det andet sted.
...
Dienstag, 11. Januar 2011
Montag, 10. Januar 2011
Abonnieren
Posts (Atom)